100 m³ dobbeltvægget jordtank

Dobbeltvægget jordtank til dieselolie / fyringsolie leveret komplet med TCI nedstigningsskakt model SM4533 og galvaniseret kørebanedæksel indstøbt i beton. Der er etableret vakuum i tankens dobbeltvæg, og et kontaktmanometer med indbygget alarmpunkt overvåger kontinuerligt tankens tæthed.

  • 100 m³ dobbeltvægget ståltank til nedgravning udført i henhold til EN12285-1 klasse A.
  • Diameter 2.900 mm. Længde 15.900 mm.
  • Indvendig behandlet med epoxy Tankguard Storage i bundzonen og udvendig behandlet med Endoprene.

Alle tankens tilslutninger er placeret i mandekarmen så de altid er tilgængelige, også efter at tanken gravet ned og taget i brug. Omkring mandekarmen er der svejst en stålramme for montering af TCI nedstigningsskakt. Stålrammen opsamler også eventuelt spild og er forsynet med 110 mm afløb til olieudskiller.

Tanken er installeret hos Grenå Varmeværk, Danmark.

<< Læs mere om vores jord tanke – klik her